5 skarpe til Bendt Bendtsen om bygninger

Builder with energy rating posterHvilken rolle skal bygninger spille i energisystemet i fremtiden, hvor meget energi må de bruge – og hvor skal pengene komme fra? De spørgsmål skal De Konservatives Bendt Bendtsen finde svar på som Europa-Parlamentets chefforhandler i udarbejdelsen af et nyt europæisk bygningsdirektiv. Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om det kommende arbejde.

Kan bygninger blive nøglen til at komme af med EU’s import-afhængighed? Og hvordan?
Det siger næsten sig selv, når man ser på tallene: 3 af 4 bygninger i Europa er energimæssigt ineffektive. 40 procent af EU’s energiforbrug bruges i bygninger, og vi importerer mere end halvdelen af vores energi til Europa – særligt fra Rusland og Mellemøsten. Vi poster dagligt mere end 1 milliarder euro ud af Europa for at importere energi, og de penge kunne nok bruges bedre.
Derfor er det klart, at bygninger står centralt i indsatsen for at nedbringe EU’s import.

Hvordan får vi sat gang i renoveringen af Europas bygninger?
Jeg tror på, at vi er nødt til at spille på alle tangenter. Der er ikke ét quick-fix til at få gang i renoveringerne, og vilkårene svinger meget på tværs af Europa, så løsningerne er også forskelligartede.
Vi skal muligvis også se på at gøre medlemslandenes renoveringsstrategier mere forpligtende, og så ligger der et stort potentiale i at indarbejde nye teknologier i eksisterende bygninger. Jo mere opmærksomme vi er på vores forbrug, jo mere sandsynligt er det, at vi får øjnene op for mulighederne i energiforbedringer – ikke kun de store og omfattende, men også de små og billige.

Hvis EU’s bygninger skal gøres mere effektive, kræver det investeringer. Men hvem skal betale, og kan du sikre finansieringen?
Vi ved af erfaring, at finansiering spiller en afgørende rolle. Men vi har hidtil haft for stort fokus på offentlig finansiering. Jeg tror oprigtigt på, at den private finansiering er til stede, eksempelvis fra pensionsfonde og realkreditinstitutter. Vi har flere gode danske projekter at trække på, og energieffektiviseringer er gode og sikre investeringer, så businesscasen er til stede. Industrien har allerede flere gode initiativer i pipeline, som for eksempel green mortgage initiative, som kan give private investeringer i energirenovering uden at det bliver byrdefuldt for energiforbrugeren.

Hvordan sikrer vi, at de foreslåede initiativer er omkostningseffektive?
Det er et rigtigt godt spørgsmål, for der er ikke noget enkelt svar på det – det afhænger konkret af de lokale forhold og den enkelte bygning. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi inden for rammerne af direktivet giver medlemslandene mulighed for at vælge passende løsninger.
I revisionen af direktivet på europæisk plan er det vores ansvar at ramme den rigtige balance mellem ”gulerod og pisk” i forhold til incitamenterne til at energirenovere. Eksempelvis ville det være fjollet at gøre en stor indsats for at spare på energien, når den kommer fra vedvarende energi. Så skal vi bare ud og lave energibesparelserne en gang mere, så vi også kan opnå vores klimamålsætninger om at nedbringe CO2-udledninger.

EU’s elforsyning bliver stadigt mere vedvarende. Hvilken betydning har det for bygningssektoren?
På tværs af Europa er fossile brændstoffer stadig den største opvarmningskilde til bygninger. Det er problematisk, både for klimaet og Europas geopolitiske sikkerhed. Den stigende andel vedvarende energi i elforsyningen er meget positiv og betyder i praksis, at man forhåbentlig får lettere ved at prioritere energiforbedringerne i bygningsmassen – og dermed kan starte energibesparelserne, hvor de giver bedst mening og både til forbedring af varmeregningen og klimaet.

/Bragt i Dansk Energi Nyhedsbrev 16. februar 2017

Share Button

, , , ,

Kommentarer er lukket.