Bedre beskyttelse, men mere bøvl

Vi bliver nødt til at tage et opgør med det administrative bøvl, der er fulgt med i kølvandet på politikernes gode intentioner.

Er vores indsats for at beskytte mennesker og miljø mod farlige kemikalier, der både kan give kræft eller virke hormonforstyrrende, endt i et bureaukratisk og omkostningstungt mareridt?

Ja, det kunne det tyde på, når man læser erhvervslivets kommentarer til loven. Det er byrdefuldt, koster på konkurrenceevnen og hæmmer udviklingen af nye produkter, siger mange, især mindre, virksomheder.

Vi taler om det kæmpestore EU-lovkompleks REACH, der er sat i verden for både at komme farlige stoffer til livs og samtidig gavne konkurrencedygtigheden for vores erhvervsliv. Begge formål er vigtige – vi skal ikke have farlige stoffer i hverken natur, hårshampoo, cremer, makeup, vores tøj, vaskepulver, mobiltelefoner eller emballage. Og alt der kan forbedre Europas konkurrenceevne er som udgangspunkt noget jeg støtter op om.

Men vi skal ikke skabe så meget bøvl, at vores virksomheder knækker nakken, rykker deres produktion til udlandet eller bliver nødt til at importere varer med indhold af farlige stoffer fra udlandet.

Læs hele indlægget på Berlingske.dk

Share Button

,

Kommentarer er lukket.