Bendtsen til ngo: I bruger afledningsmetoder fra Sovjet-tiden

NGO

En kendt teknik i det gamle kommunistiske Sovjetunionen var at svare i øst på kritiske spørgsmål i vest. Denne teknik – døbt ’whataboutism’ – foldes ud i fuldt flor i Olivier Hoedemanns (Corporate Europe Observatory (CEO)) replik bragt på Altinget 2. maj til mit indlæg ’Venstrefløjens NGO-fade smuldrer i Bruxelles’ fra 27. april.

Ikke et eneste svar, ikke en eneste refleksion over min kritik af, at CEO er en venstreorienteret politisk propaganda-organisation med uigennemsigtig finansiering. Organisationens research- og kampagnekoordinator kan således kun svare med tågeslør og afledningsmanøvrer.

Lad mig derfor remse 3 pointer op – igen:

1) Min kritik går specifikt på CEO. Min kritik går ikke på seriøse NGO’er, der, som jeg skrev, spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle som vagthund. Men den pointe overser CEO.

2) CEO’s hovedfinansieringskilde er Isavara Foundation, der har den libanesiske forretningsmand Ayman Jallad som hoveddonor. Jallad nægter a oplyse navnene på de fem andre donorer. Det kan han slippe afsted med, fordi Isvara dækker sig ind under skattely og anonymitet i Schweiz og Lichtenstein.

I Europa-Parlamentet arbejder vi på – for eksempel i det udvalg, der gransker de såkaldte Panama Papers – at få fuld belysning af dem, der gemmer sig i skattely. Men for CEO, der i teorien skulle arbejde for åbenhed og gennemsigtighed, er det fint nok at modtage penge, der ikke tåler offentlighedens lys. Er der for eksempel også russiske penge bag? Vi ved det ikke.

3) Når forsvaret er tyndt, kan man jo bare råbe højt eller skyde på de medier, der har sat et kritisk søgelys på CEO. Derfor kalder Olivier Hoedemann det hidtil eneste offentliggjorte interview (fra Politico) med CEO’s velgører, Ayman Jallad, for både sensationshungrende og tynd journalistik. Jeg kalder det nyttig information om en organisation, der er lukket som en østers.

/bragt i Altinget 4. maj 2017

Share Button

, ,

Kommentarer er lukket.