Energiunionen: Europæisk samarbejde betaler sig

Windmills in Poland

Europas velstand i Putins jerngreb

Høj arbejdsløshed, bilfrie søndage, vareknaphed og restriktioner for virksomheder. Ja, 70’ernes energikriser havde vidtrækkende konsekvenser for vores velstand og velfærd. Heldigvis lærte energikriserne os at udnytte energien bedre og være mindre afhængige af energiimport. Men nu er det som om, at udviklingen er på vej i den gale retning. I Europa bliver vi nemlig kun mere og mere afhængige af at importere energi, primært fossile brændsler, fra Rusland og Mellemøsten. For 10 år siden importerede vi omkring 40 procent af vores energi – i dag er dette tal steget til mere end 50 procent. De bilfrie søndage og andre af 70’ernes energispareforanstaltninger, der henleder tankerne på tidligere tiders mangelsamfund, er næppe på retur. Men udviklingen har negative konsekvenser for vores velstand og velfærd. Putin sidder tungt på energiforsyning til Europa, og det betyder unødvendigt høje energipriser for borgere og virksomheder, dårlig konkurrenceevne og store udfordringer med at leve op til internationale klimamålsætninger.

Redningen på vej

Udviklingen er fuldstændig meningsløs, når man tænker på de store mængder – ofte vedvarende – energi, der er til rådighed i Europa. På nuværende tidspunkt kan vi ikke udnytte den europæisk producerede energi godt nok, fordi vi ikke har et velfungerende indre energimarked. Eksempelvis kan vi i Danmark ikke sælge overskydende vindenergi til Sydeuropa – eller omvendt købe solenergi fra Sydeuropa på dage med vindunderskud. For at kunne realisere potentialet i den europæisk producerede energi har vi brug for en infrastruktur, der lader energien at flyde frit på tværs af grænser, en fælles lovgivning, der sikrer fri handel med energi, samt koordinering mellem medlemsstaterne. Heldigvis er det europæiske flagskibsprojekt om etableringen af en energiunion godt på vej, blandt andet med lanceringen af flere store infrastrukturprojekter og Ren Energi-lovgivningspakken.

Hvad der er sparet er tjent

Et essentielt punkt i Ren Energi-pakken er revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (Bygningsdirektivet). I dag kan 97,5 procent af Europas bygningsmasse betragtes som energiineffektive. Dette tal er foruroligende højt, når bygninger samtidig står for hele 40 procent af Europas totale energiforbrug. Vil vi mindske vores energiafhængighed, så må vi simpelthen også spare på vores energi. Det gør vi bedst og billigst ved at energieffektivisere vores hjem og arbejdspladser. Som ordfører har jeg stået i spidsen for det nye Bygningsdirektiv, der ikke blot bidrager til væsentlige besparelser i energiforbruget, men også kommer med en række ekstra gevinster for borgere og virksomheder. Energieffektivisering af vores hjem og arbejdspladser vil betyde lavere energiregninger, bedre leve- og arbejdsvilkår samt jobskabelse og vækst i bygningssektoren.

Europæisk samarbejde betaler sig

I Europa står vi altså over for væsentlige energipolitiske udfordringer, der truer vores velstand og velfærd. Men der er grund til at være optimistisk. Energiunionen er godt på vej og en opfyldelse af 2020-målene for energieffektivitet og vedvarende energi er inden for rækkevidde. Dette er et klart vidnesbyrd om, at en fælles europæisk klima- og energipolitik betaler sig. Der er brug for det europæiske samarbejde.

/Bragt på www.europa-debat.dk den 16. februar 2018

Share Button

, , , ,

Kommentarer er lukket.