EU-domstolen lægger hånd på Parlamentets arbejde

EU-domstolen har givet Europa-Parlamentet gult kort: Parlamentet får måske ikke lov til at rydde op i en del af flytterodet mellem Bruxelles og Strasbourg.

Europa-Parlamentet har fået gult kort til at planlægge sin egen kalender. Det er sket, da EU-domstolens generaladvokat, Paolo Mengozzi, i dag støtter Frankrigs anklage om, at Parlamentet har været lidt for opfindsomme med at planlægge sine 12 obligatoriske ture til Strasbourg om året. For at få det til at gå op med resten af det parlamentariske arbejde har Parlamentet nemlig besluttet at mødes to gange i oktober i samme uge. Formålet med beslutningen var at spare på omkostningerne til den administrative flytning til Strasbourg.

“Flere parlamentarikere er utilfredse med det flytterod, der er mellem Bruxelles og Strasbourg. Derfor var beslutningen om at holde de 12 samlinger i Strasbourg – heraf to i oktober – en måde, hvorpå vi kan leve op til EU’s krav, uden at det kommer til at gå ud over beslutningsprocessen. Hvis EU-domstolen underkender Parlamentets planlægning ved sin endelige dom i november, vil det være en skændsel for Parlamentets selvbestemmelse,” siger Bendt Bendtsen.

“Beslutningen er ren og skær nødvendighed. Ved at mødes to gange i oktober lever vi op til EU’s lovgivning, og samtidig får vi bedre tid til resten af det parlamentariske arbejde. Det er derfor forkert, når generaladvokaten kalder beslutningen for et kunstigt brud på reglerne,” siger Bendt Bendtsen.

Share Button

,

Ingen kommentarer.

Skriv et svar