EU skal opruste kampen mod nettets kriminelle

BB-opruste-it-kriminelle

Jeg vil foreslå, at vi dels flytter penge fra landbrugsstøtten og dels målretter forskningsmidler til opklaring af cyberkriminalitet

I en tid, hvor Nets, Facebook og Edward Snowden illustrerer nogle af vores største samfundsudfordringer, nemlig digitale rettigheder og datasikkerhed, må en pludselig panik ikke resultere i, at vi tilbageruller det nødvendige arbejde, der foregår i forhold til kriminalitetsbekæmpelse.

Det er vigtigt i dag, men det bliver kun endnu vigtigere i fremtiden.

Jeg er ikke i tvivl om, at digitale rettigheder vil være en af de trends, der vil definere begyndelsen på det 21. århundrede. Overvågning og den stigende brug af digitale tjenester øger truslen mod borgernes rettigheder, og det er på tide, at vi i højere grad omfavner debatten om, hvilke konsekvenser det skal have for vores samfund, at den teknologiske udvikling går så stærkt.

Men truslen fra international kriminalitet vil stadigvæk være voksende, og den skal vi ikke fornægte. Jeg vil slå til lyd for, at de to ikke er modpoler, men at vi både kan beskytte borgernes rettigheder og hindre terrorisme og international kriminalitet.

Vi lever i et online-samfund, og der er i alt 2,7 milliarder mennesker på nettet.Det vokser snart til fire milliarder, og de nye brugere vil primært komme fra Asien, Mellemøsten, Rusland, Afrika og Sydamerika.

Danmark er et af de lande, som bruger internettet mest i verden. Vi har hurtige forbindelser og er altid på nettet, vi har givet det offentlige adgang til alle vores følsomme informationer, vi handler mere på nettet, og vi bruger de sociale medier som aldrig før.

Snart vil internettet også blive en integreret del af vores klassiske forbrugsgoder. Køleskabet vil registrere, om der mangler mælk, og oplysningerne bliver videresendt til vores digitale indkøbsseddel, som vi kan tage med i supermarkedet, eller vi kan bestille varer til levering på adressen. Og det er fint nok, og den udvikling skal vi imødegå.

Jeg ser ingen kontrast fra det til også at udføre kriminalitetsbekæmpelse online, og det er vigtigt at slå fast, at muligheden for overvågning og efterforskning også skaber resultater.

I skrivende stund handler Nets-sagen stadigvæk om Se og Hør, men den virkelige diskussion bør ikke handle om enkelte personers forbrydelser eller om, hvorfor de gjorde, som de gjorde, men snarere om, hvordan det var muligt. Det er dog egentlig meget symptomatisk, at vi beskæftiger os med det synlige og det borgernære, og det samme gør sig på sin vis gældende for kriminalitetsbekæmpelse. Også her foregår meget under radaren.

Når politiet ikke anholder pushere, der viser sig tydeligt i gadebilledet, kan det være, fordi politiet forsøger at finde frem til den egentlige bagmand, så kriminaliteten kan udryddes helt frem for blot at flytte den til en anden gade eller by.

Effektivt politiarbejde er nemlig den slags, hvor man – på baggrund af overvågning og uden de mistænktes viden – kan finde bagmanden. Netop efterforskningsindsatsen er stærkt undervurderet i kriminalitetsbekæmpelsen, da den ikke er synlig for borgerne. Derfor har populistiske politikere held med at fremture med ting som grænsebomme som løsningen på al kriminalitetsbekæmpelse. Et symbolsk, men ikke mindst synligt – og dog nytteløst – værktøj.

It-kriminalitet, hvor organiserede grupper stjæler penge eller identiteter, udbreder børneporno eller angriber kritisk infrastruktur, er et stærkt undervurderet område, hvor vi i langt højere grad skal bevilge midler, så vi kan få en mere effektiv indsats.

I mine dage som politimand foregik efterforskningen med redskaber som motiv og alibi. It-kriminalitet er kommet efter mine dage som politibetjent, og man bruger helt andre værktøjer for at komme dette til livs. Danske politibetjente kan ikke selv kigge en russisk eller kinesisk hacker i øjnene for at vurdere, om denne taler sandt eller ej. Man skal gennem data finde frem til, hvad der er hoved og hale i historien.

Det giver ingen mening, at lille Danmark sætter sig for at udvikle ny software til international efterforskning

Hvordan kan Kongeriget så dæmme op for denne trussel? Sandheden er, at det ikke lader sig gøre uden et samarbejde med andre lande. Vi skal kunne indsamle data fra andre lande, hvor forbryderne også har befundet sig eller ageret på nettet. Disse data har vi god adgang til, fordi vi er med i EU og Europol-samarbejdet.

Gennem Europol har vi international vægt, fordi vi taler på vegne af 500.000.000 mennesker og 2,9 millioner politifolk og toldere. Og her skal vi placere os, for Danmark vil fortsat være et oplagt mål for kriminelle på nettet. Og kriminaliteten kan stamme fra andre EU-lande, Afrika, Sydamerika eller Asien.

Som et lille åbent videnssamfund er vi afhængige af internettet. Arbejdede vi alle i produktion, så var problemet mindre, men det er reelt alle danskere, der både gennem arbejde eller privat anvender nettet og har lagret følsomme oplysninger der.
Derfor skal vi ændre det danske retsforbehold, så Danmark fortsat kan være med i Europol-samarbejdet.

Et andet element er finansiering. Kriminalitetsbekæmpelse er ressourcekrævende, og den udvikling går kun i ét retning. Det koster en formue at udvikle og købe programmer, der kan finde beviser i cyberspace. Den finansiering finder bedst sted gennem EU.

Det giver ingen mening, at lille Danmark sætter sig for at udvikle ny software til international efterforskning. Derfor vil jeg i EU foreslå, at vi dels flytter penge fra landbrugsstøtten og dels målretter forskningsmidler til opklaring af cyberkriminalitet.

Den internationale kriminalitet skal bekæmpes gennem internationalt samarbejde. Det kræver engagement og ressourcer.

Bragt i Politiken den 14. maj 2014, Kultur s. 5

Share Button

, , , ,

Kommentarer er lukket.