Europa i orkanens øje

I de seneste 15 års kamp mod terror har vi overset, at den russiske bjørn igen har taget på i vægt og nu skaber postyr i det europæiske nabolag.

Den Kolde Krig er for en stund vendt tilbage. Der er iskolde miner mellem verdens toppolitikere og i de militære konstellationer, som i hvert øjeblik risikerer at blive overophedet, så den fastfrosne situation ender i en skoldhed ukrainsk borgerkrig og en krig mellem øst og vest.

Situationen er blandt andet eskaleret, fordi vi i Europa alt for længe har overset den russiske trussel i vores baghave og fokuseret på andre trusler gennem de seneste 15 år. Denne forseelse kan vi kun rette op på ved at opprioritere vores militær og lave en målrettet indsats for at blive uafhængig af russiske forsyninger. Kampen om dansk og europæisk sikkerhed er ikke tabt.

På den trygge side af Jerntæppet

Gennem mere end 40 år var Europa underlagt en ideologisk og sikkerhedsmæssig krise mellem USA og Sovjetunionen. Det var en krise mellem et sovjetisk diktatur og et vestligt demokrati, der ikke anerkendte hinanden. Scenen for krisen var et delt Europa, og den ene del var besat af sovjetternes røde faner, mens en anden del søgte økonomisk fremgang og frihed ad demokratiets spor.

For os danskere var det naturligvis aldrig svært at vælge side, og Danmark har altid været på den trygge side af Jerntæppet.

Med Sovjetunionens opløsning var krisen tilsyneladende løst, og truslen mod det vestlige Europa forsvandt øjeblikkeligt. De nye lande i Central- og Østeuropa valgte at følge det demokratiske spor ind i EU.

Ukraines valg

Truslerne mod demokratiet kom ikke længere fra den russiske side, men derimod fra mellemøstlige og afrikanske terrornetværk, der med flyangreb og bilbomber kunne ramme den vestlige fremgangs symboler og ryste europæiske storbyer.

I de seneste 15 års kamp mod terror har vi dog overset, at den russiske bjørn igen har taget på i vægt og nu skaber postyr i det europæiske nabolag. Ukrainerne er blevet tvunget til at vælge mellem billig russisk gas eller en associeringsaftale med EU.

Dermed står Europa igen i orkanens øje i kampen mellem diktatur og demokrati. I denne kamp kommer hverken øget sikkerhedskontrol i lufthavne, mere videoovervågning eller en rullemarie til undsætning. I stedet er vi nødt til at genopbygge en stærk militær kapacitet og kæmpe for at blive uafhængige af russiske forsyninger.

Trussel for dansk sikkerhed

For at sikre stabilitet og fred i Europa må vi engagere os mere i Nato. Sammenholdet og samarbejdet i denne organisation kan være med til at skærme Europa mod den russiske trussel. Det kræver, at vi er villige til at lade det danske forsvar tage ansvar. Det kræver, at vi hjælper de østeuropæiske lande, der tidligere var sovjetiske diktatorers bufferzone, til at stå imod.

Enhver bid, som Rusland tager af Østeuropa, rykker russerne nærmere den danske grænse og er dermed en potentiel trussel for den danske sikkerhed.

Samtidig er vi også nødt til at ruske op i den interne forsvarsindsats. Danmark må og skal kunne forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt.

Flere midler til forsvaret

Det kan kun lade sig gøre, hvis vi afsætter flere midler til forsvaret, herunder til dets dygtiggørelse og til ny teknologi. Fra politisk side må vi finde en balance mellem bekæmpelsen af den organiserede terror og den statslige trussel – vi må ikke igen overse en fare, som kan koste Danmark dyrt på demokratisk og økonomisk fremgang og suverænitet.

En anden europæisk problematik stammer fra de russiske forsyninger, der holder de europæiske hjul i sving.

Vi kender alle behovet for energi, der pumpes ind i EU fra Putins gashaner. Med en enkelt kommando kan han lukke for dem. Derfor må vi investere i grønne og alternative løsninger, så Putins energiressourcer ikke kommer til at diktere europæiske og danske anliggender. Vi er nødt til hurtigst muligt at blive energimæssigt selvforsynende.

Trussel mod finanssystemet

Russerne truer også Europas finanssystem. Da Cyperns banksystem sidste år var udsat for dramatisk turbulens, og det cypriotiske parlament nægtede en europæisk redningsaktion, stod Rusland klar til at rykke ind.

Putin ville med store mængder af kapital redde nyrige russere, der havde sat deres penge i ustabile cypriotiske banker. Det kunne være endt grueligt galt med Cyperns udtrædelse af EU og indtrædelse i den russiske interessesfære.

Vores forsyninger gælder derfor også inden for finansverdenen, og vi må afhjælpe de problemer i den europæiske økonomi på egen hånd uden Putins indblanding.

Vi kan ikke lade stå til

Europas sikkerhed afhænger af, at vi sætter os i karakter over for verdens stormagter. Vi kan ikke lade stå til og se endnu en blodig konflikt udspille sig i Europas baghave, der risikerer at forpeste vores demokratiske værdier og vores økonomiske fremgang. Derfor må vi gøre vores forsvar solidt og sikre, at vi kan stå på egne ben både i energi- og finanssektoren.

Jeg kan ikke spå om fremtiden, men en ny kold krig risikerer at være over os, og det er vigtigt, at vi vælger side. Vil vi opsluges af den russiske kæmpe, eller vil vi tage kampen op for demokrati og økonomisk fremgang. Jeg ved godt hvilken side, jeg vælger.

Bragt i Jyllands-Posten den 3. maj 2014

Share Button

, , , ,

Kommentarer er lukket.