Passer på dit hjem

header_PasserpaaDithjem_620

Vores hjem er vores base – og det skal vi passe på. Når jeg siger, at jeg passer på dit hjem er det på to fronter.

Din tryghed

Hvert 12. minut er der indbrud i et dansk hjem, hvert 7. minut stjæles der en cykel eller bil, og hver anden dag bliver en dansk familie udsat for et hjemmerøveri. Det skal stoppes! Vi skal kunne have vores hjem i fred og leve i tryghed.

Østeuropæiske kriminelle står bag mange indbrud i Danmark. Og problemet vokser. Løsningen er ikke grænsekontrol. Politiets tid og resourcer skal bruges bedre i det 21. århundrede, og de kriminelle kører alligevel bare udenom i ly af natten.

Løsningen er hurtigere domme, hårdere straffe og afsoning i den kriminelles eget hjemland. Dømte forbrydere skal udvises, have indrejseforbud og afsone i deres hjemlande.

Det Konservative Folkeparti arbejder for større tryghed og mere politisamarbejde i EU.

Læs mere om vores konkrete forslag i Den konservative indbrudspakke.

Dit boliglån

De billige danske boliglån er under voldsomt pres i EU. Det kan ende med en dyr regning for dig og alle andre danske boligejere!

For at undgå en ny økonomisk krise i Europa vil der fremover blive stillet strammere krav til bankernes økonomiske polstring. Det er fornuftigt. Men samtidig vil stærke kræfter i andre EU-lande sænke kreditværdigheden på den danske realkredit. Det betyder højere rente på boliglånet. Det skal vi ikke nyde noget af.

Hvis vi taber kampen i EU om det danske realkreditlån, får vi rentestigninger, dyrere lån, og din bolig bliver mindre værd.

Derfor vil jeg beholde vores danske realkreditsystem, som har sikret os billige lån til boligen i mere end hundrede år. Jeg har arbejdet hårdt for at sikre dansk realkredit for fremtiden – og det vil jeg fortsætte med.

Læs også: Er dit hus(lån) isoleret med Rockwool eller avispapir?

Share Button