Opgør med “Reformstau” kræver klar borgerlig sejr i Tyskland

Foto: Thomas Lohnes/dapd

Foto: Thomas Lohnes/dapd

På søndag skal vores venner syd for grænsen til stemmeurnerne. Valget i EU’s største land og Europas økonomiske lokomotiv betyder meget – ikke kun for tyskerne selv, men for hele EU.

Den tyske kansler er, om vi vil det eller ej, en af verdens mest indflydelsesrige ledere og Merkel står, uanset hvad, til at blive på posten som kansler. Jeg håber dog på et overbevisende og klart genvalg til hele den borgerlige koalition. Det faktisk sådan, at mit daglige arbejde i Europa-Parlamentet er besværet af, at tyske ministre ikke er nær så handlekraftige som de normalt er. Vi har også udskudt flere vigtige sager på grund af det tyske valg. Uanset hvilket politikområde der er tale om, så vil Tyskland være en mere handlekraftig og konstruktiv partner i EU med en stærk regering.

Det kræver dels, at Merkels eget parti kan holde føringen, men især at Venstres søsterparti, den liberale regeringspartner FDP, kommer over spærregrænsen på 5 procent.

En stærk, borgerlig regering i Tyskland er samtidig med til at styrke det borgerlige Europa – og det er der hårdt brug for.

Merkel er en hård banan, men hvis der er nogen, der kan gennemføre Eurozonens kartoffelkur, er det hende.

Tyskland gennemgik selv en række upopulære arbejdsmarkedsreformer i begyndelsen af 00’erne, som siden har vist deres værd. Nu handler det om at tage opgøret med det Merkel selv kalder for Europas “Reformstau”, altså reformkø. Det gælder skattereformer, arbejdsmarkedsreformer, liberalisering og privatiseringer af støvet, statslige infrastruktur, og meget mere. I nogle lande handler det også om et opgør med korruption, og genetablering af tillid til de politiske og demokratiske systemer.

Et opgør med Europas Reformstau er altafgørende for EU’s fremtidige konkurrencekraft. Når det gælder hjælpepakkerne og stabilitetslån til lande som Grækenland og Portugal har Merkel derfor, ligesom mange af de øvrige Euro-lande, hele tiden holdt fast i princippet om “noget for noget”. Det princip skal vi holde fast i. EU-landene skal hjælpe hinanden – men ikke med at føre den samme politik som før krisen.

Når de tyske socialisters kanslerkandidat råber op om “europæisk solidaritet” sidder de samme græske politikere, der løj sig til Euro-medlemskab og førte landet mod afgrunden, og gnider sig i hænderne fordi de så kan udskyde det nødvendige kulturskifte, og en masse upopulære beslutninger.

Merkel er en hård banan, men hvis der er nogen, der kan gennemføre Eurozonens kartoffelkur er det hende. Og det tror jeg Europas konkurrencekraft, på lang sigt, får det bedst af. Derfor krydser jeg fingre for en klar, borgerlig sejr syd for grænsen på søndag.

Share Button

, , , ,

Ingen kommentarer.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.