Regeringen glemmer energibesparelser i energiudspil

COLOURBOX32435373

Regeringen har fremlagt sit energiudspil, som skal gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt. Der er mange gode elementer i udspillet, men et energiudspil bør gå på to ben – og det ene hedder energibesparelser. Desværre er det nærmest klippet ud i det fremlagte udspil.

Det ser ud til, at energiproducenterne har haft en tung hånd på energiministerens udspil. Hvor er indsatserne for mere effektiv brug af vores energi? En nærlæsning viser, at de er voldsomt nedprioriteret – set i forhold til målsætningen om at producere mere energi.

Det er skidt.

I øjeblikket kører der intensive forhandlinger i Bruxelles om et nyt ambitiøst energieffektivitetsdirektiv (EED), og for en måned siden godkendte vi i Europa-Parlamentet med massivt flertal et nyt bygningsdirektiv (EPBD), som lægger kimen til massive energibesparelser i vores bygninger. Bygningsdirektivet er også godkendt af EU’s energiministre – vel at mærke med dansk støtte.

Hvorfor i alverden reflekteres disse prioriteter ikke i et nyt energiudspil, som skal række ud i fremtiden? Der er mange gode grunde til at energieffektivisere og spare på energien. Vi bliver mere og mere afhængige af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten. Det er både forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik.

Og den letteste, billigste model for at mindske vores afhængighed er ved at bruge mindre energi – ikke ved kun at producere mere energi selv. En sparet kilowatt er en tjent kilowatt.

40 procent af vores energi bruges i vore bygninger, og 80 procent af de bygninger, som står i dag, er også i brug i 2050, hvor vi skal nå vore klimamål. Derfor skal bygningerne også blive mere energirigtige og klimavenlige.

Det kan selv den tunge og den kemiske industri i Europa indse, og de har støttet op om det nye bygningsdirektiv, da de godt ved, at den europæiske bygningsmasse skal forbedres betragteligt for at nå klimamålene.

Ellers falder hele regningen for at begrænse CO2-udledningerne i skødet på den tunge industri.

EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet har med det nye bygningsdirektiv sendt et klart signal om, at energirenovering af bygninger skal prioriteres.

Det skal ske gennem klare nationale, langsigtede renoveringsstrategier med milepæle for renoveringer i 2030 og 2040 frem mod 2050, hvor vores bygninger skal bruge meget mindre energi. Europa-Kommissionen skal gennem milepælene holde øje med, at landene er på rette vej mod mere energieffektive bygninger.

Som Europa-Parlamentets hovedforhandler på området er jeg målløs over, at ‘ min’ regering ikke bygger videre på bygningsdirektivet, som jeg kalder både en dansk og konservativ sejr for Danmark, Europa og for klimaet.

NU SKAL Danmark i gang, så vi kan fastholde vores førerposition på området for energieffektivitet.

På grund af en elendig energispareordning behøver man ikke at skrotte andre initiativer. Bolig-job-ordningen bør og kan ikke stå alene.

Jeg konstaterer i mit stille sind, at ministeren måske har glemt, hvor mange danske jobs og eksportmuligheder der er i det nye bygningsdirektiv og i energieffektivitet i det hele taget.

Vi har nogle af verdens stærkeste virksomheder i energieffektivitet, og med den rette, fokuserede indsats vil håndværkerjobs og eksporten kunne øges markant. Regeringen må op af stolene og stille skarpt på de prioriteter, som allerede står krystalklare i Bruxelles – ‘ Energy Efficiency First’.

Det drejer sig ikke kun om at gøre produktionen af energi grønnere, men også om at gøre vores forbrug grønnere – og det begynder med energieffektivitet.

Det ser ud til, at energiproducenterne har haft en tung hånd på energiministerens udspil.

/Bragt i Politiken 25. maj 2018

 

Share Button

, , , , , ,

Kommentarer er lukket.