Skæbnemåned for realkreditten

lund-larsen (Flickr)

Nye internationale regler til værn mod en ny finanskrise skal implementeres i EU og hermed også i Danmark. Det sætter det danske realkreditsystem under pres. Udfordringen i Bruxelles er stor, og den lettes ikke ved, at Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, har en helt andet holdning end regeringen og et enigt folketing til denne sag.

Det er nok ikke de fleste danskere bekendt, at der i Bruxelles arbejdes hårdt for at sikre det danske realkreditsystem. Et system, som har vist sig klippestabilt gennem den økonomiske krise.

De såkaldte Basel III-regler skal udmøntes i kapitalkravsdirektiv IV, og allerede efter denne sætning har det meste af Danmark sat hovedet på cruise control, for hvad er det her nu for noget?

Dansk realkredit i den form, vi kender det i dag, er af kæmpebetydning for alle danskere. Og det er så ligegyldigt, om vi bor i lejlighed, har hus, har en lille virksomhed eller et landbrug.

Nye internationale regler til værn mod en ny finanskrise skal implementeres i EU og hermed også i Danmark. I Danmark har vi et unikt system, som betyder, at folk i en ung alder kan købe hus eller lejlighed til en rimelig pris set i forhold til mange andre steder i verden.

De, som interesserer sig for dansk realkredit, er på det rene med, at dansk realkredit er et helt specielt koncept, som ikke kendes i mange andre lande. Problemstillingen er nu, om det kan lykkes for et lille land med godt fem millioner indbyggere at bevare de regler, der er nødvendige, i et fællesskab med 500 millioner indbyggere (EU).

Vi er mange, der har været indblandet i denne sag i årevis , siden vi så konturerne af de første forslag til ny lovgivning. F1-lån var truet af total udfasning, og en krævet kapitalbuffer i banker og forsikringsselskaber kunne ikke ligge i kun dansk realkredit. Det var på tale, at det maksimalt var 40 pct. dansk realkredit med et fradrag af deres værdi, et såkaldt hair cut, på 15 pct. oveni. Det ville på almindelig dansk betyde, at vores bankers likviditet skulle bytte sikre danske realkreditobligationer ud med statsgæld, for den sags skyld gerne græsk, portugisisk eller irsk, og at der skulle holdes brandudsalg af realkreditobligationer, ikke mindst til allerede overbelastede udenlandske markeder.

Alt andet lige ville det betyde lavere salgskurser og stigende huslejer for danske familier og danske virksomheder. Et realkreditinstitut har anslået en renteforhøjelse på 0,5 pct. på alle lån, hvis dette gennemføres. Det er simpelthen for optimistisk i juni 2011. Det ville aldrig holde! Renten ville stige.

Bag kulisserne har mange gode kræfter fra Danmark arbejdet for, at der først i 2015 skal tages en politisk beslutning om danske F1-lån fra 2018, hvilket har fået nogle journalister til at sige, at F1 var reddet! Det er vist ikke sådan, det hænger sammen.

Værst har det været, at danske realkreditlån skulle rates lavere end statsobligationer – inklusive både græske og portugisiske statsobligationer. Hvorefter man som nævnt kun kunne have 40 pct. dansk realkredit liggende i bufferen i banker og forsikringsselskaber.

Der har været arbejdet på en såkaldt sommerhusregel, hvor lande med lav statsgæld og egen valuta kunne sikres undtagelsesregler. Vel at mærke så længe statsgælden var lav, og man ikke havde euroen som valuta. Men vi er andre, som har arbejdet på, at danske realkreditobligationer skulle rates i den højeste klasse som statsobligationer, netop fordi de er fuldt likvide, og fordi vi hermed kunne fortsætte med at have dem liggende i bufferen, som vi har i dag.

Man forestiller sig nu, at dette skal overlades til embedsfolk i EU at bestemme, såkaldt en såkaldt “delegation”. Det må være indlysende, at så afgørende et spørgsmål for Danmark er politisk og ikke bare kan overlades til embedsfolk. Også her må man, når embedsfolkene har lavet deres studier, komme med et nyt europæisk lovforslag, som vi kan tage stilling til, når tid er.

I den henseende har vi på det seneste haft gode som dårlige dage. Men i disse uger er der kommet en ny sorteper ind i spillet, idet man vil ændre reglerne for risikovægtning af tilgodehavender mellem penge- og realkreditinstitutter!

Hvad kan det så ende med, og hvilke konsekvenser kan det få?

Det, vi hører fra kontakterne i parlamentet, er, at den såkaldte risikovægtning skal baseres på den såkaldte institutmetode, hvor kreditværdigheden afhænger af det pågældende kreditinstitut og ikke af den metode, vi har i dag i “landemetoden”, hvor kreditværdigheden afhænger af det land, hvor instituttet har hjemme.

Den europæiske bankmyndighed havde ellers peget på, at man skulle lade de nuværende regler fortsætte.

Det vil igen få den betydning for danske realkreditobligationer, at de nok ryger en klasse ned i forhold til statsobligationer, og så har vi pinen igen med, at vore finansieringsvirksomheder ikke kan ligge inde med dansk realkredit i den mængde, man gør i dag.

Altså er vi slået tilbage til start med højere renter på boliger og virksomheder, herunder dansk landbrug, som er i en meget presset situation. En rentestigning i omegnen af et par procent vil slå mange landbrug ihjel. Højere boligrenter vil betyde lavere privatforbrug for mange familier og måske et endnu værre scenarie.

At basere lovgivning på ratings er decideret tåbeligt. Man må huske på, at det nu er de samme internationale ratingbureauer, der gav den bedste rating AAA til de amerikanske subprimelån, som kickstartede den verdensomspændende finanskrise. Ja, selv de islandske banker blev ratet helt i top af de samme bureauer, lige inden det gik galt. Vi kan da ikke i fuld alvor basere fremtidig lovgivning på sådanne ratings.

Hvis vi ikke får disse nye tiltag stoppet, er det en katastrofe for dansk realkredit og Danmark. Ud over højere renter vil det blive vanskeligt at få garantier i forbindelse med lån ved ejerskifte, vanskeligt for realkreditinstitutterne at yde forhåndslån og vanskeligt for realkreditinstitutterne at klare større konverteringer.

Dette bare for at nævne de problemer, som vælter frem.

Selv om debatten kører for fulde drøn i Danmark om grænsekontrol, Schengen, Helles leasingbil osv., så er der faktisk større ting på dagsordnen, som kan komme til at påvirke den enkelte danskers tilværelse.

Udfordringen i Bruxelles er stor, og den lettes ikke ved, at Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, har en helt anden holdning end regeringen og et enigt folketing til denne sag.

Når Bernstein på Realkreditforeningens årsmøde er citeret for udtalelsen »Der er en betydelig risiko ved at yde 30-årige lån, som skal refinansieres med korte obligationer én gang om året« – så bliver det ikke nemmere at hale sagen hjem i Europa-Parlamentet.

Ovennævnte er ikke et angreb på en uafhængig nationalbank – men blot en konstatering.

I juli spiller kommissionen ud, og det bliver en skæbnedag for dansk realkredit. I mellemtiden er vi faktisk en hel del, som arbejder i maskinrummet for at sikre dansk realkredit og få luget tidslerne ud af det kommende forslag.

Mange år i dansk politik har lært mig, at den bedste måde at ændre tingene på er at få dem ændret, inden de kommer på tryk.

I Jyllands-Posten, 17. juni 2011

Foto ©2013 lund-larsen (Flickr)

Share Button

, , ,

Ingen kommentarer.

Skriv et svar