Trump er ikke kun en trussel mod klimaet

coal power plant

For nylig afsluttedes FN’s 22. konference om klimaforandringer (COP22) i Marrakech, Marokko. Der skulle besluttes, hvordan landene skal nedbringe udledningen af drivhusgasser som aftalt i Paris under COP21 sidste år.

Dog er egentlige gennemførelse af de to klimaaftaler, COP21 og COP22, tvivlsomme, da vi ikke ved, hvad den næste amerikanske præsident, Donald Trump, faktisk beslutter sig for. Hvad er det kommende scenarie for den globale klimaindsats?

Klimaskeptikeren i Det Hvide Hus
Vi ved, at Donald Trump ikke bare er kritisk eller skeptisk over for klimaindsatsen, men i 2012 ligefrem påstod, at klimaforandringerne er et stort svindelnummer fabrikeret for at gennemtvinge strengere klimaregler i Vesten og dermed gøre vestlige virksomheder mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Den kommende præsident har under valgkampen også afgivet flere løfter, som vil være katastrofale for klimaindsatsen, hvis de gennemføres.

Donald Trump har for eksempel meldt ud, at han vil annullere den amerikanske deltagelse i COP21-klimaaftalen indgået i Paris sidste år, at han vil genoplive den amerikanske kulindustri, og senest at han vil stoppe bidragene til FN’s klimaprogrammer.

Det vil være en kæp i hjulet på kampen mod global opvarmning. Ganske sørgeligt, hvis han gør alvor af truslerne.

Ikke kun klimaet er truet
Udmeldingerne og løfterne fra Donald Trump truer ikke kun klimamålene, som trådte i kraft den 4. november i år. Også EU’s mål om udfasning af kul og uafhængighed fra russisk gas er truet.

En genoplivning af kulindustrien i USA kan smitte af på europæisk kul – en glidebane i forhold til målsætningen om at udfase fossile brændstoffer og dermed begrænse CO2-udledningerne.

Donald Trumps positive syn på den russiske præsident, Vladimir Putin, varsler formentlig også et grundlæggende skifte i den amerikanske holdning til Rusland, som kan sende de østeuropæiske lande ud på endnu mere usikker grund og underminere planerne for at gøre Østeuropa mindre afhængig af russisk energi.

Samtidig kan man frygte, at amerikanerne nu vender på en tallerken i forhold til den nuværende amerikanske kritiske holdning til Nord Stream II – en potentiel gasledning direkte fra Rusland til Tyskland.

Hvis Nord Stream II gennemføres, vil det gøre Europa mere afhængig af russisk gas – ikke mindre. Hvis gasledningen bliver en realitet, vil det give Putin kontrol over det central-europæiske gasmarked og kan true hele Europas sikkerhedssituation.

Store tab for danske industrier
Selvom klimamål, kul og russisk gas kan virke forfærdeligt langt væk, så kan Danmark på alle måder også komme til at føle Donald Trumps præsidentskab. I sin plan for de først 100 dage i Det Hvide Hus varsler han allerede at ville rulle planer om bæredygtig energi og renere luft i USA tilbage.

En stor del af planerne inkluderede større investeringer i vind- og solenergi. Hvis de planer bliver annulleret, så kan den danske bæredygtige energiindustri godt spejde langt efter nye ordrer på det amerikanske marked. Et amerikansk marked, der står for en stor del af dansk vindenergi, og det kan potentielt koste arbejdspladser i Danmark.

Hvad så nu?
Nu kunne man fristes til at mane til ro – sådan som mange af Europas ledere jo også pligtskyldigt gør. Men valget af Donald Trump som præsident er en udfordring, som kan få samme, hvis ikke større, implikationer end Brexit.

Hvis USA trækker sig fra COP21-aftalen, så kan vi nok vinke farvel til målet om at holde global opvarmning til en stigning på 2 grader. Selvfølgelig kan vi egenhændigt gennemføre initiativer til at mindske drivhusgasserne, men effekten er begrænset uden USA, som står for cirka 20 procent af verdens udledning.

Samtidig vil vi stille europæiske virksomheder svagere på verdensmarkedet, hvis indsatsen mod drivhusgasser kun gælder i Europa. Og endelig kan vi hilse Vladimir Putin velkommen som en reel magt i Europa.

Donald Trump har nedgraderet muren til Mexico til et hegn. Lad os håbe, at det ikke er det eneste, han nedgraderer. For ellers står vi over for nogle hidtil usete udfordringer.

/Bragt i Altinget 23. november 2016

Share Button

, ,

Kommentarer er lukket.