Ulven skal være bag et hegn – ikke børn og husdyr

wolf2

Der er mange meninger om ulveforvaltningen i Danmark. Skal befolkningen beskytte deres børn, kæledyr og husdyr bag elektriske hegn, eller var det bedre, at vi hegnede ulven inde?

Nu har vi hørt meget til forskerne fra Århus Universitet og ”kloge hoveder” fra hovedstaden. Det er nemt at forholde sig til ulven, når man bor i byen. De, som lever i byen, synes, at det er fantastisk og spændende, at der nu er ulve i Danmark. Caffe latte-segmentet har talt.

Ulven er beskyttet af habitatsdirektivet, som er EU’s gennemførsel af Bern-konventionen. Nu er habitatsdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet dog blevet vedtaget på et tidspunkt, hvor man havde et øjebliksbillede af de forskellige bestande. Dem, som i 1992 var truede, og dem, som ikke var.

Hensigten dengang, som beskrevet i artikel 19, var, at man skulle justere dyrenes status alt efter de seneste videnskabelige data. Men EU-Kommissionen vægrer sig ved at åbne for bilagene. Formentlig af frygt for den ballade der vil være. Men sagen er, at naturen ændrer sig. Bestanden af de forskellige dyrearter ændrer sig. Det gælder både bævere, skarve og ulve. Lovgivningen bør justeres, så den er tidssvarende.

I Danmark havde ingen tænkt på, at ulven ville indvandre eller pludselig være til stede midt i Jylland, da habitatsdirektivet blev vedtaget for mere end 25 år siden.

Dengang var ulve til stede i Sverige, og derfor kan man få lov til at forvalte ulvebestanden og skyde dem, når der kommer for mange. I Danmark derimod, havde vi ingen ulve i 1992. Vi havde ikke haft ulve i mere end 200 år. Derfor er ulve i Danmark kategoriseret som en truet dyreart.

Nu er vi ikke kun nogle få i Danmark, som mener, at ulven bliver – eller er blevet – et problem for mennesker og dyr i Jylland. Ulvebestanden er nu ved at etablere sig igen i Jylland, og det går kun én vej. Vi kan se på Nordtyskland og Värmland i Sverige. Der vil komme markant flere ulve i Danmark, og problemerne vil vokse.

Jeg mener, at der er behov for at se på lovgivningen igen, og der er ved at komme et pres fra mange medlemsstater efterhånden. Det byder jeg velkommen, og jeg har særligt noteret mig, at Merkel og hendes kollegaer i den nye regering i Tyskland har taget stilling til ulven i deres regeringsgrundlag.

I den nye tyske koalitions udførlige regeringsgrundlag står blandt andet skrevet, at de vil opfordre EU-Kommissionen til at genoverveje ulvens beskyttelsesstatus, og at menneskets sikkerhed står over ulvens.

Det plejer at rykke, når Tyskland først melder sig på banen.

At kommissionen sidder på hænderne betyder ikke, at vi behøver at leve med en situation, der bliver mere og mere uholdbar. Den nuværende danske regering har valgt at gå lige til grænsen af menneskerettighederne, når det gælder udlændingelovgivning. Det kunne vi også gøre med habitatsdirektivet.

Man kunne vælge at fortolke stykket i direktivet om en arts naturlige udbredelsesområde på den måde, at eftersom vi ikke har haft ulve i Danmark i 200 år, er den ikke længere naturligt udbredt her. Så kunne Danmark jo afprøve, om kommissionen ville rejse en sag, og så måtte vi så prøve af, om vi var gået til grænsen eller over. Det må være en juridisk afgørelse.

Der er intet sted i direktivet, hvor man kommer nærmere ind på, hvad der forstås med en bestands ”naturlige udbredelsesområde”. Danmark har en tendens til at overimplementere lovgivning langt ud over det nødvendige og være duksen i klassen. Lad os nu se, om der er mulighed for at fortolke reglerne anderledes.

I Danmark burde vi sætte et ulvehegn op om nogle af forsvarets store sammenhængende øvelsesområder og et par statsskove, hvor ulven allerede findes. I habitatsdirektivet taler man om at sikre ulven et naturligt udbredelsesområde. Fint. Så lad os hegne den ind.

Den danske regering kunne så fastholde, at vi mener, at vi sikrer ulvens udbredelsesområde på denne måde. De ulve, vi ser i Jylland, er jo alligevel indvandret for nylig fra Tyskland. Så må en domstol i den sidste ende afgøre, om vi tolker loven korrekt. Ulve uden for dette område skulle så reguleres, så vi forhindrer alvorlig skade på ejendom og besætninger, og vi ville have omhyggeligt kontrollerede betingelser for bevarelsen af ulven helt i tråd med habitatsdirektivets artikel 16.

I bund og grund er det danske kulturlandskab totalt forandret de sidste 200 år, hvor vi ikke har haft ulve, og jeg mener, at det må være en legitim holdning at have, at ulven ikke længere hører hjemme i vores naturlige dagligdag i Danmark. Hvorfor skal vi bekymre os om vore hunde, husdyr og skovbørnehaver?

Derfor bør det være ulven, som skal bag hegn – ikke børn og husdyr.

/Bragt i JP, 9. april 2018

Share Button

,

Kommentarer er lukket.