Vi har brug for et gearskifte i energirenoveringer

Business Growth

Det er vigtigt, at vi udnytter vores energi bedst muligt af hensyn til både miljøet, energiregningen og Europas forsyningssikkerhed.

Det er sund fornuft, men vi har også forpligtet hinanden til det i EU – både under den verdensomspændende klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015, og i vores egne planer for at etablere en energiunion i EU.

Et rigtig godt sted at sætte ind er anvendelsen af energien i vores bygninger, som kan gøres meget mere effektiv.

Så det er tydeligt, at vi har brug for et gearskifte i energirenoveringer af bygninger, hvis vi skal nå vores mål om øge energieffektiviteten i EU med 30 procent i 2030 og dermed bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Måltallet for energieffektivitet er ikke møntet på hvert enkelt land i EU, men skal opfyldes på et overordnet EU plan.

Det er mindre forpligtende, end jeg kunne ønske, men alligevel sender målet et vigtigt og nødvendigt budskab i forhold til at motivere både regeringer, virksomheder og borgere til at gøre en indsats.

Jeg har netop fået til ansvar at forhandle Europa-Parlamentets bud på et opdateret bygningsdirektiv i EU (direktivet om bygningers energimæssige ydeevne). Der er flere håndtag, vi skal skrue på i forhandlingerne for at drive energirenoveringer frem og medvirke til grøn omstilling.

Mulighed for at drive grøn omstilling i EU
Det kan selvfølgelig betale sig at spare på energien, men for mange private og små virksomheder kræver det en indledende investering, som kan være svær at overkomme – selvom man kan se afkastet på den mellemlange bane.

Så for at sætte skub i energirenoveringerne er det helt centralt, at vi får skabt adgang til den nødvendige finansiering og rådgivning om energirenoveringer. Det kræver, at vi aktiverer både offentlig, men særligt privat finansiering for at kickstarte energirenoveringerne.

Vi skal i forhandlingerne også undgå at detailstyre, hvilke konkrete tekniske løsninger vi sætter i spil, så længe de bidrager til målet om at udnytte energien bedre. Der kan være mange årsager til ineffektivitet i energiforbruget – mangel på isolering, mangel på energirigtige vinduer, ingen brug af termostater, varmepumper eller andet.

Men det er ikke op til os som lovgivere at beslutte, hvilke teknologier der er bedst og mest fremtidssikre. Det skal markedet nok regulere.

El-bil-ladere i Europa
Det nye direktiv foreslår også en omfangsrig udrulning af ladestandere til el-biler i Europa – på større parkeringspladser på et designeret antal p-pladser.

Vi må se på, om Kommissionens forslag på dette område er langsigtet nok. Men det er tydeligt, at den grønne omstilling i transportsektoren halter alvorligt, så bedre lade-infrastruktur kan være fin første byggesten til mere bæredygtig transport.

Der er med andre ord mange lavt-hængende frugter, som er klar til at blive plukket, hvis vi formår at give de rigtige tilskyndelser til energirenoveringer.

Danske virksomheder kan vinde stort
Det er ingen hemmelighed, at vi også har en klar dansk interesse i at få sat energirenoveringer højt på dagsordenen.

Danske virksomheder har i mange år siddet helt fremme i bussen – eller måske ligefrem kørt bussen, når det kommer til udvikling af energieffektive teknologier og tilbud.

Hvis EU lægger sig i den globale førerposition på grøn omstilling og energieffektivisering, kan vi høste af dansk erhvervslivs fremsynethed og omsætte ekspertisen i eksport, vækst og jobs.

Forslaget er på bordet, og jeg ser frem til arbejdet her i Europa-Parlamentet med at bidrage til bedre europæiske bygninger, lavere energiregninger til forbrugerne og et vigtigt bidrag til klimaindsatsen.

/Bragt i Altinget 1. februar 2017

Share Button

, , , , , ,

Kommentarer er lukket.